Flemming’s Stenalderbrød

Jeg har bagt flere stenalderbrød, det er nemt og lækkert!

Opskriften er tilpasset undervejs, jeg har prøvet færdige blandinger og ladet mig inspirere af andres opskrifter. Der er blevet tilsat ekstra af det jeg kan lide.

Jeg følger sjældent opskriften ‘slavisk’, det sker forholdene mellem frøene ændres efter lyst og det vi har i skuffen. Jeg har erfaret at ændringerne ikke skal være for store, hvis brødet skal være som jeg kan lide det.

Her er ‘grundopskriften’, som oprindeligt er udviklet af Thomas Rode. Sådan kan jeg lide mit stenalderbrød:

Det skal du bruge

1 dl. god Ekstra Jomfru Olivenolie
100 gram græskarkerner
100 gram solsikke kerner
100 gram hørfrø
100 gram sesamfrø
100 gram mandler
100 gram valnødder
En håndfuld tørret tranebær.
5 æg
2 tsk. havsalt

Alle ingredienserne røres grundigt sammen.

Hæld blandingen i en smurt brødform.

Bages 1 time ved 160 grader

Mine erfaringer med at tilpasse mit personlige stenalderbrød:

Jeg har prøvet loppefrøskaller, chiafrø, hampefrø, birkes, og det er fint med lidt variation. Men igen; ikke for langt fra grundopskriften…

Tørrende tranebær giver til gengæld brødet en ekstra dimension af sødt og frisk.

Brødet er et fast brød – i stil med et godt groft rugbrød, med ekstra mange gode kerner.

Super til en marineret sild, og alle de steder hvor du ville servere rugbrød.

Opbevares i en pose i køleskabet. Forbliver godt, frisk og sprødt i mindst en uge.

Skal du bo i hule, for at spise stenalderbrød?

Nej, det skulle ikke være nødvendig. Historien melder intet om de overhovedet spiste stenalderbrød, i stenalderen. Det handler mere om den kostsammensætning, som der menes, de spiste dengang. “Paleo” som det også kaldes, afledt af Pæleolitikum, der kort og godt betyder tiden omkring den ældste stenalder. Cirka fra 2,5 millioner år, til 10.000 år før vores tidsregning.

Tilbage dengang hvor vi var hulemænd, gik med kølle og rykkede pigerne i håret. Meget er sket siden dengang, men i 99 % af tiden har vores kost grundlæggende været som stenalder menneskets.

Dengang fandtes ikke supermarkeder, kornmarker og bjerge af kulhydrater. Menneskene var jægere og samlere. De spiste de dyr, som de kunne fange, planter, grøntsager, frugter og bær de fandt i naturen.

De spiste slet ikke franskbrød, chips, ris, pasta, kartofler og slik, som vi kender i dag. Kosten var høj på protein og fedt, så de har haft en bedre mætheds fornemmelse og i længere tid.

Nogen gange gik de måske sultne i seng (læs: hule).

Der er nok ingen tvivl om, at det meste de spiste dengang var økologisk, af en noget bedre kvalitet og uden så mange kunstige tilsætningsstoffer. Det er jo et klart plus.

Du skal nok gøre dig umage for at kunne følge deres kostvaner 100 % Lidt kan også gøre det, og lidt sundere. En ting synes jeg er super godt, om det hedder stenalderkost, hulemands diæt eller LCHF, det mætter på den gode måde. Det betyder for mig, at jeg ikke så nemt bliver fristet af mellemmåltider, kage og slik.

Stenalderbrød et skridt i retning af en god kostomlægning. Det smager rigtig godt, og forsøger du at undgå mel, ris og pasta, så er stenalderbrød den nemme måde at komme i gang :-)

Jeg har indtil videre kun gode erfaringer med at lægge min kost om. Min krop har det bedre, jeg taber overflødig fedt, føler jeg har mere energi og føler mindre sult. Selvfølgelig ‘synder’ jeg, men føler ikke det store afsavn.

Jeg kan kun anbefale at sætte sig ind i den kost sammensætning, og prøve det.