I år skal vi prøve chili Snaps. Inspirationen til en ny snaps vi skulle prøve i år, skulle komme et sted fra. Det blev så fra terrassen, hvor de sidste chili skulle høstes.
Der var store frugtige, søde og medium stærke. Og der var små skarpe og stærke chilier. Vi var vise, og gik med medium.
- 1 chili, rød, frugtig og medium stærk
- 1 citron, saft og skal
- 1 flaske Absolut Vodka, neutral er nøgleordet.
Chilien blev vasket, flækket og befriet for kerner. Citronen vasket, tyndt skrællet og presset for saft. Det hvide fra citronen ville vi ikke have med. Vi måtte smage på vodkaen, både for at sikre os den var neutral i smagen, men også for at få plads til citronsaft, chilli og citronskal.
Efter en uge, smagte vi på chilli snapsen, og valgte at fjerne chilli og citronskal. Flemming mente ikke den havde farve og frugt nok, så han blendede chilli og vodka før filtrering? Det gav faktisk lidt farve og frugt i smagen. 3 korn salt og 1 tsk. sukker i, og tilbage i flasken.