Ramsløg i spandevis.
Lige nede i Risskoven vokser der utroligt mange ramsløg. Det har været utrolig populær i årevis, vi har blot aldrig helt fået prøvet. Ramsløg Pesto er værd at prøve.
Solen skinnede, det var med andre ord en god dag, til en gå tur i skoven.
Vi gik gennem hele skoven, og en lille tur på stranden. Fantastisk som godt vejr, frisk luft og gåture kan fylde kroppen med glæde, og tømme hovedet for støj.
På vejen hjem gik vi forbi byens største Ramsløg bed. Fik lidt snak om duften, mængderne og de spæde blade fra midten af planten.
Jeg plukkede en god håndfuld, af de fineste blade.
Hjemme igen, skyllede jeg bladene, skoldede dem (bare for en sikkerheds skyld).
Jeg blendede dem med olivenolie og lidt salt. Det smagte skønt, frisk, stærkt og med tydelige hvidløgs undertoner.
Jeg tænkte på friskfanget havørred i ovnen, sammen med denne friske enkle pesto. Måske fordi vi havde kikket ud over Aarhusbugten, på vores gåtur. Eller fordi vi havde snakket om laks, dagskort til åen og hvor skønt det kunne være (måske mest mig ?)
I traditionelle pestos er der ofte ost og nødder. Det tænker jeg, og kan se på andre opskrifter også kunne være lækkert.
Vi blendede lidt smuttede mandler i, fordi det var hvad vi havde. Det var OK. Udgaven med blot ramsløg, olie og salt, kunne noget særligt, friskplukket, enkel og skarp.
Cashewnødder passer bedre end mandler, snakkede vi om. Den mere fede og søde smag, ville passe godt til den stærke, lidt skarpe smag af ramsløg.
En hård ost som parmesan, der ofte er i pesto, ville nok gøre sig godt, også med ramsløg.
Det skal du bruge:
- 100 gram Ramsløg blade, de mindre spæde blade.
- 100 gram Olivenolie.
- 1/2 tsk. Salt, evt. Peber
- 50 gram Cashewnødder/smuttede mandler/pinjekerner…
- 25 gram Parmesanost, vesterhavs-ost, eller anden hård ost…
- En blender.
Velbekomme ?
Det anbefales, at starte med en pesto kun af ramsløg, olie og salt. Derefter smage sig frem, tilsætte lidt cashewnødder og ost til du er tilfreds.
Eller nyd den ren – jeg følger lige op på ovnbagt fisk med ramsløg ?