Kategorier
bagværk

Flødebolle Lagkage

Lagkage går aldrig forkert i byen, det er altid skønt. Flødebolle lagkage er en af de rigtig gode lagkager, som ofte bliver valgt som fødselsdags lagkage. Lavet med friske danske jordbær, kan den vippe den klassiske jordbær kage med marcipanbund af første valget på min fødselsdag.

Flemming, fødselsdag 11. april :-)

Lagkagebunde:

  • 8 æg
  • 4 dl sukker
  • 2 ½ dl mel
  • 1 ½ dl kartoffelmel
  • 2 ½ tsk bagepulver

Æg & sukker piskes stive og de øvrige dele vendes forsigtig i. Brug en si for at undgå klumper.

Dejen fordeles indenfor 4 lige store cirkler, der er tegnet på bagepapir ca. 27 cm i diameter

Bages i 5 minutter. midt i ovnen ved 225 grader.

kagecreme:

  • 1 æg
  • 1 ½  spsk sukker
  • 1 ½ spsk mel
  • 1 ½ dl mælk
  • ½  tsk vaniljesukker
  • 1/2 stang vanilje

Alle ingredienser blandes sammen i en gryde, og koges igennem under piskning.

Når kagecremen er kogt, hældes den i en skål, ‘filmes’ og sættes til afkøling køleskabet.

Når bunde og creme er helt afkølet, kan lagkagen samles.

samle vejlednings forslag

Du skal bruge :

  • 1 glas hindbærsyltetøj
  • 18 flødeboller
  • 500 gram jordbær
  • 1 liter fløde

Pisk ¼ dl fløde til flødeskum, vend 18 knuste flødeboller i – bundene fjernes inden, og kan eventuelt gemmes til pynt.

Pisk 2 dl fløde til flødeskum, vend den kolde kagecreme deri – vær forsigtig så den ikke skiller.

Skær jordbær i mindre stykker, men gem nogle til at pynte kagen med

Pisk ½ liter fløde til at dække top og siderne. Pynt med bær og eventuelt flødebollebunde.

Du har en lagkagebund i overskud, rul en roulade eller lav et lag mere i lagkagen, eventuelt med friske blåbær.