Kategorier
desserter familiens opskrifter lette & forretter

Æbleskiver

Gammeldags æbleskiver – skiver af æble?

Noget af historien bag:

Æbleskiver er i familie med Berliner Pfannkuchen, Berlinere som vi også kender dem, med fyld af syltetøj. Oprindelig var æbleskiver præcis det, æbleskiver vendt i æg og mel og stegt i smør på panden.

Hvordan dejen voksede? Æble-skiverne ikke længere var den ‘bærende’ del i opskriften? Skiverne blev kugleformede, men navnet stadig var æbleskiver? Det melder denne del af historien ikke noget om.

Æbleskive-panden kommer først med senere i historien. En æbleskivepande skal vi bruge, oftest er der syv huller.

Æbleskiver i æbleskivepande bliver nævnt i “Peters Jul”. Landene omkring os har også lignende kugleformede “kager”, der på mange måder minder om æbleskiver. Opskrift, navn og størrelse variere fra land til land.

Kikker du i Frk. Jensensens originale kogebog, skal der fyldes æblemos eller kompot i de runde kugler under stegning. Andre steder er der stadig en lille skive i, så æbleskiver er det stadig. Med eller uden æble-skiver?

Det skal du bruge:

  • 5 æg (delt i blommer og hvide)
  • 5 dl. kærnemælk (hvidtøl)
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 5 spsk. sukker
  • 50 gram smør
  • 4 -5 dl. mel
  • 1/2 tsk. natron
  • (1/2 tsk. bagepulver)
  • 1 tsk. kardemomme
  • (revet citronskal)

Rør kærnemælk, mel, sukker, salt, vanilje, kardemomme, natron og eventuelt lidt revet citronskal sammen. Tilsæt æggeblommer og smeltet smør. Pisk grundigt sammen, juster eventuelt tykkelse med mel eller kærnemælk. Sæt dejen til side. Mens du varmer æbleskivepanden op pisker du æggehvider stive.

Når panden har den rette varme, vendes æggehviderne i dejen.

Put lidt olie i panden (eller smør), fyld hullerne 3/4 op, når det begynder at stivne i kanten vendes de 1/2 omgang. Brug en strikkepind, grillspyd eller gaffel. Når det begynder at stivne, vendes 1/2 omgang igen og æbleskiverne er ved at være runde. Vend dem lidt, til du synes rund, og de er gennembagte/stegte.

Serveres med flormelis og syltetøj. Velbekomme