Kategorier
familiens opskrifter hovedretter

Frikadeller, på den nemme og gode måde

Frikadeller. Vel at mærke dem, som ens egen mor laver, ja det er sådan frikadeller skal være. Det faktisk heller ikke svært.

Hjemmelavede frikadeller er bedst! “Mors frikadeller”, ja det er sådan de skal være. Det faktisk heller ikke svært. Min bedstemor sagde altid, at hemmeligheden ligger i at røre farsen grundig! Mange sværger også til, at farsen skal hvile, inden stegning, så bliver dellerne bedre. Her er opskriften på frikadeller, som vi laver dem.

“Komponenter” til frikadelle fars

  • 1 kilo hakket kalv & svin
  • 2 spsk salt (“strøgne”)
  • 100 gram mel
  • 4 æg
  • ca. 5 dl. mælk
  • 2 finthakkede løg
  • 1 tsk. friskmalet sort peber
  • Smør og Olivenolie til stegning

Rør farsen grundig med salt. Dette er en vigtig detalje…

Rør melet i. Rør derefter æg i, til de er helt optaget i farsen.

Rør mælken i lidt af gangen, til farsen har den rette konsistens (læs: du SKAL ikke bruge alt mælken, du skal føle…) og mælken er helt optaget i farsen.

Rør til slut peber og løg i.

Farsen har godt af at trække lidt inden stegning.

Steg frikadellerne i en blanding af smør og olivenolie. (eller bare smør)
Portionen giver ca. 35 deller i den størrelse jeg laver dem. Jeg former med en spiseske.

De skal stege ca. 5 minutter på hver side.

Samme fars kan anvendes til boller i karry, ‘middagskødboller’ og farsbrød [frikadeller i firkanter] Kødboller koges forsigtigt i letsaltet vand ca. 10 minutter og dryppes derefter af. Til farsbrød kommes farsen i en form/ildfast fad, sættes i ovnen ved 180 grader til kernetemperaturen er 80 grader (stegetermometer)

Tips & tricks til frikadeller

Den bedste fars, synes vi, er frisk og hjemmehakket. Det kræver en kødhakker, og har du sådan en, kan du glæde dig over, at farsen bliver billigere og bedre. Køb nakkefilet, det er godt til frikadeller, har en egnet fedtprocent og ofte billigere kilopris end færdig fars. (Kalv i giver mere smag!)

Når kødhakkeren er tændt, sker det løgene smutter med. Det er et tricks, for den dovne, der ikke gider stå og skære løgene ekstra fint, eller dem med børn, der ikke kan lide løg – når de kan se dem.

Vi eksperimentere af og til, men vender tilbage til, eller tager udgangspunkt i denne grundopskrift. Et “eksperiment” kan være at tilsætte krydderier, bacon, revet grønt m.m. efter smag.

Bedstemor sagde at farsen skulle røres grundigt med en træske – det sagde bedstemor – vi gør selvfølgelig som bedstemor sagde, eller på maskine.

Læs mere om “Boller af fars”:

  • Fiske frikadeller
  • Kylling frikadeller
  • Köttbullar, svenske kødboller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *