Kategorier
familiens opskrifter hovedretter

Flæskesteg

Saftig, sprød og velsmagende.

Sous Vide 6 1/2 timer, 59°

  • 1 flæskesteg, ca. 2 kg. mellemkam
  • Salt & Peber
  • Laurbærblade

Flæskestegen befries for svær og pudses af for synlig fedt. Gem fedtet. Stegen duppes tør og gnides grundig med salt og peber. Puttes i Sous Vide posen med +8-12 laurbærblade, jævnt fordelt. Der skal bruges knap 2 spiseskefulde salt i alt til indgnidning. Posen forsegles og kommes i Sous vide i 6 1/2 time, ved 59°

Sværen trimmes for det værste fedt. Skæres i tynde strimler og puttes i en gryde, sammen med alt afpudset fedt, 1 spiseskefuld salt og dækkes med vand. Kog det i 20 minutter. Hæld væsken i en fedt -skiller.

Sværen afdryppedes, og sprød steges i (friture) gryden i svinefedt fra fedt-skiller max. 180°

Fremgangsmåden kræver opmærksomhed og omrøring. Steg til de er sprøde, hold godt øje, da de hurtigt blive for mørke og smager branket . Afdryp på køkkenrulle og drys med salt.

Sprøde og lækre

Væsken fra fedt-skilleren hældes i en gryde. I gryden tilsættes et par gulerødder, et par løg, 6 laurbærblade, 1 teskefuld tørret timian, en sjat rødvin og klar bouillon (tern OK) Kog en lille fond til saucen.

Når stegen er færdig i Sous Viden, hældes saften fra posen i gryden med fond. Stegen brunes grundigt, på alle sider, i svinefedt på pande. Mens du bruner stegen, sættes din hjælper til at lave en fed opbagt sauce, med fonden gennem si, piskefløde og sovsekulør. Ribsgele sætter prikken over i’et.

Stegen brunes grundigt, Nam Nam.

Stegen skæres ud, serveres med de sprøde svær, kogte kartofler, surt og sauce. Velbekomme