Kategorier
familiens opskrifter hovedretter

Chili Con Carne

‘Chili med kød’

– det lyder stærkt, men det er blot kød krydret med chili :-) Den skal være stærk, men ikke uspiselig

Ingredienser:

  • En klat smør.
  • 750 gram hakket oksekød
  • 2 tsk, spidskommen
  • 2 løg
  • 3 peberfrugt
  • 2-3 friske chilli eller 1 spsk. chili pulver. Der er mange forskellige chilli og styrker. Det anbefales at starte forsigtig, og smage til. Find din egen styrke.
  • 3 laurbærblade
  • 1 tsk. oregano
  • 3 tsk. paprika
  • 3 oksebouillon tern, eller tilsvarende kraftig okse fond.
  • 1 kop mørk øl
  • 1 dl. balsamico
  • 2 ds. hakkede tomater
  • 7-800 gram kidneybønner, drænet vægt, (fra brik eller dåse i lage.) Af dryppet i si.
  • 40 gram mørk chokolade
  • Eventuelt tomatkoncentrat.

Fremgangsmåde Chili Con Carne:

Finthakkede løg steges klare i smør. Tilsæt hakket oksekød og brun let.

Tilsæt spidskommen, chili, laurbærblade, oregano, paprika, oksefond/bouillon, øl, balsamico og hakket tomat.

Lad det simre mindst 30 minutter. Tilsæt kidneybønner og lad det simre yderligere 30 minutter. Rør forsigtigt.

Skær peberfrugterne og chokoladen i tern.

Smag til med salt, peber, chilli og eventuelt tomatkoncentrat. Tilsæt peberfrugt og chokolade, lad det simre med i 10 minutter før servering. Rør forsigtigt, så det fordeles jævnt.

Chili Con Carne serveres med brød, tortilla chips og creme fraiche.

Retten bliver kun bedre dagen efter.

Chilli con carne skal være en stærk ret, men ikke “uspiselig”. Det er en lækker varm ret, der gerne må give en varm følelse i mund og mave.

Velbekomme.

Bemærkning: der serveres ikke ris til Chili con carne!

Rester af chili con carne må gerne pakkes i tortilla, sammen med ris, og gratineres.

Eller serveres i wraps med salat skålen og creme fraiche.

Eller sauce til pasta

Eller bare varmes igen og igen, bedre dag for dag…