Airfryer. Nem succes. Forberedelse dagen før. Kan også laves i ovn.

Det skal du bruge til en flæskesteg på 1500 gram:
- 10 gram salt
- 5 laurbærblade
- 10 sorte peberkorn
- 4 hele nelliker
- 1 liter kogende vand
- 1 Knorr grøntsagfond portion.
Dagen før; skær riller i sværene, kun lige ned til kødet, ikke i kødet. Læg flæskestegen i frostpose med 10 gram salt, massere det jævnt ind i stegen, og læg posen i køleskabet med sværene nedad.
Tilberedning (ca. 1 time og 45 minutter)
Tør flæskestegen af, for at fjerne overskydende salt-væske. Læg laurbær, peber, nelliker, og fond i bunden af Airfryer. Sæt indsats (kurven med huller i), placer flæskestegen med sværene nedad i kurven. Fyld kogende vand i til sværene er dækket.
20 minutter ved 200 grader.
Vend stegen, dub sværene tørre og drys ‘gavmildt’ sværene med fint havsalt og lidt sort peber, gnid det ned i rillerne mellem sværene.
50 minutter ved 200 grader – (sværene opad) (Kartofler skal snart sættes over.)
Tag flæskestegen ud på et skærebræt, og lad den hvile i 30 minutter.
Lav en opbagt sovs af smør, hvedemel og fond fra Airfryer. Tilsæt et skvat rødvin, 1 knivspids muskat, 1 tsk. ribsgele og fløde. Smag til med salt, peber – og ‘mavefornemmelse’ (~ mørk soya, balsamico, tomatkoncentrat, æble sirup…)
Lun rødkål, sæt asier på bordet, hæld vand fra kartofler når de er klar, skær flæskestegen i skiver og Velbekomme.
… Rester? Flæskestegs sandwich det er lækkert 😋
